Kattegatkunstnerne – lidt historie

Ved den store kommunesammenlægning i 2007 blev det muligt for Gillelejekunstnere at holde udstilling i Helsinge. Det blev starten. Vi var en lille gruppe kunstnere, som nu søgte ligesindede i hele Gribskov Kommune.

10 kunstnere samledes om at arrangere en fællesudstilling i juli måned i Kulturhuset, Skolegade i Helsinge.

Vores kunst var fordelt på olie og akrylbilleder, akvarel, foto, stenskulpturer og flintestenssmykker.

Daværende borgmester Jannich Pedersen åbnede udstillingen med en flot inspirerende tale ved den meget velbesøgte fernisering, en drønende varm juliaften.

Kunstnergruppen “Kattegatkunstnerne” var hermed “født”, og den blev døbt over et glas rødvin.

Se billederne fra vores 10 års jubilæumsudstilling i juli måned 2017

Kattegatkunstnernes fernisering 2. juli 2007
Helsinge Kulturhus
Udstillingen varede fra d. 2. – 28. juli